Opgangsundersøgelser for laks i Ribe Å systemet
I de vestvendte jyske vandløb fra Storåen i nord til Vidåen i syd, undersøger man opgangen af laks med nogle års interval. Undersøgelserne finansieres af fisketegnsmidlerne og sker for at få et estimat for opgangen af laks i de enkelte vandløb.
Estimatet bruges bl.a. til at vurdere om bestanden er i fremgang og DTU bruger ligeledes estimatet til at vurdere om bestanden er så sund og stor, at der kan tildeles en kvote af laks til opfiskning af de lokale foreninger og sammenslutninger.
Undersøgelsen foregår ved at DTU primo november mærker flest mulige laks i Hjortvad å, Gram å/Fladså og Gelså. Alle laks registreres og mærkes med et pitmærke med unikt nummer. Typisk bliver der elfisket og mærket laks på ialt 20-30 km vandløb. Ca. fire uger senere elfisker Samarbejdsudvalget laks til avlsarbejde og alle opfiskede laks scannes for om de har en chip. Alle data registreres.
Når årets elfiskeri er overstået kan DTU beregne gydebestanden ved at beregne forholdstallet mellem umærkede og mærkede under Samarbejdsudvalget elfiskeri og gange dette tal med det antal DTU mærkede primo november.
Eksempel: DTU mærker 200 laks i november. I december opfisker Samarbejdsudvalget 100 laks til avlsarbejde ved Dansk Center for Vildlaks i Skjern. Ud af de 100 laks der er opfisket til avlsarbejde, er de 10 genfangster fra DTUs elfiskeri. Ergo er gydebestanden i grove træk (100/10) * 200 = Ca. 2.000 laks. DTU opgør estimetet med tre tal: Minimumtal – mediantal – maksimumtal.
Estimaterne er altid behæftet med en usikkerhed, deraf de tre tal. Men generelt gælder, at jo flere laks der indgår i mærkning og opfiskning til avlsarbejde, jo sikre er estimaterne.
Når DTU har beregnet gydebestanden, så kan man tillægge årets antal af hjemtagede laks fra fiskeriet og så får man et estimat for årets lakse opgang.
Opgangsundersøgelser af laks i Ribe å systemet: