Fiskeplejeplanerne, der tidligere blev kaldt udsætningsplaner, udarbejdes ved, at en medarbejder fra DTU elfisker de samme strækninger i åsystemet (stationer) typisk med 8-10 års mellemrum. Ribe Å systemet rummer mere end 200 stationer fordelt på både de små tilløb og i hovedløbene, og elfiskeriet foregår i august-september
Elfiske resultaterne omregnes til hvor mange ørred yngel (½-års) og ældre (1½+ år) der er fundet pr 100m2 vandløb. Ligeledes noterer man om der er fundet andre arter på strækningen, fx laks, hundestejle, elritse m.m.
I forbindelse med elfiskeriet foretages samtidig en vurdering af de fysiske forhold og der gives en karakter for den enkelte station.
Fiskeplejeplanerne giver en uvurderlig viden om tilstanden i hele åsystemet og udgør et godt grundlag til at udarbejde en handlingsplan over forbedringer man vil gennemføre. Det er også givtigt at sammenligne med den tidligere Fiskeplejeplan – hvorfor er ørredbestandene gået tilbage ifh til tidligere på nogle stationer – det giver anledning til at besigtige disse vandløb og ofte er forklaring nemt at finde og kan give anledning til at man kontakter kommunens vandløbsmyndighed.
Her finder du den seneste Fiskeplejeplan med kort for Ribe Å systemet